Struktur

Tyvernes og tredivernes magtarkitektur morer – eller skræmmer – os i dag. Tænk på Københavns Politigård. Albert Speers græsk-inspirerede naziarkitektur. Stalins imperiestil. The Empire State Building.

Statsmagt, fascisme, kommunisme og kapitalisme. De politiske ’-ismer’ har en tendens til at skabe dominerende strukturer. Magtstrukturer.
I modsætning til de store fortællinger i arkitektur, kom der i firserne et nyt begreb, desire lines:

An informal path that people create through repeated usage because the official route is unintuitive or non-existent. A social trail, herd path, bootleg trail.

Desire lines kan vel defineres som en slags brugerdefineret design, men design-delen er anarkistisk. Den har ingen centraliseret koordination eller kilde. Det har mange organisationer taget til sig og den dag i dag er brugerdefinerede (eller i det mindste -påvirkede) processer nu standardprocedure i udvikling af produkter og tjenester.

Men hvad med vores uddannelser?

Et læringsforløb er også domineret af strukturer: didaktiske, organisatoriske, teknologiske. Teknologien og vores egne digitale vaner er helt centrale i vores nye uddannelseskultur.  

I hvor høj grad skal desire lines så være styrende for vores uddannelser og ikke mindst uddannelsernes digitale rum? Kan de bruges produktivt? Eller er vores demokratiske, lyststyrede og selvdefinerede uddannelseskultur udtryk for, at vi har mistet evnen til at overgive os til større sammenhænge hvis struktur, vi ikke selv har været medskabere af?

Ønsker vi i virkeligheden bare the path of least resistance?

Det er spørgsmål, der interesserer mig. I min blog kan du følge med i overvejelser om centraliseret versus brugerdefineret struktur i digitale læringsrum og om, hvordan overvejelserne kommer i spil i min egen praksis som underviser i Forsvaret. Jeg håber, du vil være med til at skabe en debat.